Hvorfor bælgfrugter?
Fordi de kan indgå i stort set alt, hvad vi spiser! De kan være alternativer til andre fødevarer, de kan spille hovedrollen i en gryderet, de kan fås som chips og de kan drysses ud over salater.
Vi lever endda i en tid, hvor man tilføjer hestebønner i ispinde.
Der findes mange forskellige slags bælgfrugter, blandt andet kidneybønner, hvide- og sorte bønner, forskellige slags linser, kikærter og edamamebønner.
Bælgoskopet, hvilken bælgfrugt er du?
Se Ida Auken tage sit Bælgoskop og snakke om Bælgfrugtspartnerskabet til vores lanceringsevent
Download Bælgoskopet og tag dit eget ved at klikke på Bælgoskopet her:
Men hvis bælgfrugter er så fantastisk alsidige, hvorfor spiser vi dem så ikke oftere?
Jo, en grund kunne være, at vi danskere faktisk ikke kender bælgfrugterne særlig godt. Det tyder det ihvertfald på, hvis man kigger på denne forbrugsanalyse.
Bælgfrugter har et højt indhold af proteiner, kostfibre, mineraler og vitaminer. Sammen med nødder, frø og kornprodukter er bælgfrugter en god kilde til protein og næring i en planterig kost. Bælgfrugter indeholder meget protein, jern og zink ligesom kød.
Derudover er de også rige på kostfibre, folat og kalium. Folat er et vigtigt B-vitamin og kalium er et mineral, der er altafgørende for, at kroppens celler kan snakke sammen. Samtidig har bælgfrugter også et lavt indhold af fedt. Derfor er bælgfrugter en god byggesten til en sund og næringsrig kost.
Udover at være sunde for kroppen, er de også gode for planetens sundhed. Mange mennesker, som prøver at spise mere planterigt, har haft bælgfrugten som et sundere og mere klimavenligt alternativ til kød. Produktionen af 1 kg bælgfrugter udleder kun 1,6 CO2e, det er lavt ift. bla. oksekød, der udleder 61 CO2e.
Ifølge Fødevarestyrelsens officielle Kostråd - godt for sundhed og klima, som netop fokuserer på både sundhed og klima, bør vi skrue markant op for indtaget af bælgfrugter. De anbefaler faktisk, at man spiser 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen.
Ifølge DTU kan danskerne reducere deres CO2 udledning med op til 35%, ved at følge kostrådene. Så hvad end du går op i sundhed eller klima, så burde bælgfrugten være en central del af din kost!
Hæld bælg i dit svælg!
Forbrug og salg af bælgfrugter
Bælgfrugter er ret alsidige i et køkken, og der findes mange forskellige typer, som smager forskelligt. Dog er vi på nuværende tidspunkt ikke særligt gode til at spise dem i Danmark. Faktisk spiser vi i gennemsnit kun 2-5 g tilberedte bælgfrugter om dagen. Men vi ser heldigvis også, at det tal stiger - men det skal helst stige mere og hurtigere.
-
handler i høj grad om, hvordan vi taler om og markedsfører bælgfrugterne. Vi skal derfor udvikle et fælles sprog, som inspirerer og skaber begejstring omkring, hvad disse fødevarer kan give os – og inspiration til anvendelse i købssituationen så forbrugerne begynder at kaste dem i kurven”
— Katrine Ejlerskov fra Plantebaseret Videnscenter - styregruppemedlem i Bælgefrugtspartnerskabet
Der er et enormt potentiale i bælgfrugtsværdikæden
En udfordring ved for alvor at styrke bælgfrugters indtog i Danmark er, at der mangler en hel og stærk værdikæde. For at lykkedes er der behov for ambitiøse aktører helt fra produktion på marken, forarbejning hos virksomheder, salg hos detailkæderne og tilberedning i foodservice - og forbrugere, der er klar til at servere det på middagstallerkenen.
Det vil vi gerne være med til at sikre I Bælgfrugtpartnerskabet - vi skal samarbejde på tværs om en bælgfrugtsrig fremtid. Vi skal sætte mål, teste indsatser og dele viden.
Bælgfrugtens historie
Vi spiser altså alt for få bælgfrugter i dag, men kigger vi tilbage i historien, har tørrede ærter og bønner været en vigtig del af kosten helt tilbage fra bronzealderen i Danmark.
En af de mest kendte retter med bælgfrugter er gule ærter. Det er en grød af tørrede ærter, hvor man får rødbeder, sennep og lidt kød ved siden af som tilbehør.
I 1700-tallet begyndte kartoflen at blive meget populær, og samtidig begyndte vi at producere mere kød og mindre bælgfrugter og grøntsager på vores gårde. I dag er bælgfrugterne ved at komme på mode igen, og det er på tide! De er både lækre, sunde og gode for klimaet.
Bælgfrugter er en meget klimavenlig spise, fordi deres klimaaftryk er lavt sammenlignet med andre slags fødevarer. For at reducere dit eget klimaaftryk kan du derfor vælge at spise flere lækre ærter, kikærter og bønner – og spise dem i stedet for nogle af de fødevarer, der har et højt klimaaftryk såsom rødt kød.
-
CONCITO (2024): Den Store Klimadatabase, version 1.1. https://denstoreklimadatabase.dk
Fødevarestyrelsen (2022). AOK: Danskerne vil gerne spise flere bælgfrugter, men mange ved ikke hvad det er. Hentet fra: https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/faglige-nyheder/2022/feb/aok-danskerne-vil-gerne-spise-flere-baelgfrugter-men-mange-ved-ikke-hvad-det-er
Fødevarestyrelsen. (u.å.). Kostråd til dig: Spis flere grøntsager og frugter. Hentet fra: https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/om-de-officielle-kostraad/spis-flere-groentsager-og-frugter
Frida Food Data (2023). Fødevaredatabanken Version 5.1. Hentet fra: https://frida.fooddata.dk/
FødevareWatch. (2022). Coop: Danskerne søger i stigende grad mod færdigretter. Hentet fra: https://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article13826530.ece
Madkulturen. (2023). Madkultur23. Hentet fra: https://www.madkulturen.dk/viden/madkultur23/
Statista (2023) Value of the plant-based food market worldwide from 2020 to 2030. Hentet fra: https://www.statista.com/statistics/1280394/global-plant-based-food-market-value/