Partnerportræt: Kan bælgfrugter blive en tryghedsmad?

April 2025, Af Thomas Andersen Ryan

Mad og måltidsplanlæggers Mette Bagterp fra Fru Hansens Kælder

I partnerportrættet zoomer vi ind på én enkel partner i Bælgfrugtspartnerskabet. Vi har brug for, at dele succeshistorierne for hele bælg-branchen og lære af hinanden. De næste par måneder vil du møde partnere fra hele værdikæden i alle størrelser. Måske bliver du inspireret og måske er det bare meningsfuldt, at hvor mange der kæmper for det samme mål i Danmark: flere bælgfrugter på tallerkenen.

Denne gang møder vi Mette Bagterp, Mad og måltidsplanlægger fra Fru Hansens Kælder. Vi tog en kort snak, om hvordan de arbejder med bælgfrugter i mad til dagsinstitutioner. Læs med og lær hvad tryghedsmad er og hvorfor pædagogerne kan være dem der har størst indflydelse på hvad børnene spiser. God læselyst.

Hvornår gik det op for dig, at du ville arbejde med flere bælgfrugter?

Det er jo kommet løbende, det er jo ikke fordi jeg ikke har vidst at bælgfrugter er vigtige. Men da der kom nye kostråd i 2021 blev der skubbet rigtig meget på bælgfrugter. Før 2021 var der kun edamamebønner, og det var det. Men da vi gennem kostrådene begyndte at få fokus på at skrue ned for kødet, var det meget naturligt at sætte mængden af bælgfrugter op. Den måde vi startede på var måske forkert, da vi var for ambitiøse. Men det har vi lært meget af og derfor fungerer det rigtig godt nu. Vi lavede bønnesalater, og det skulle børnene ikke bede om. De skulle ikke bede om at se bælgfrugterne. Vi startede for groft med at give dem rene bælgfrugter og det fungerede ikke så godt for børnene. Vi indså, at hvis vi skulle arbejde med dem, skulle de indgå i anden mad. Det handler rigtig meget om vores madkultur og bælgfrugter er vi bare ikke vant til på den måde. Men det ændrer sig!

Fortæl kort om Fru Hansens kælder og hvorfor de er sat i verden?

Fru Hansens Kælder er en måltidskasse-virksomhed, hvor vi leverer opskrifter og ingredienser til daginstitutioner. Dér er det køkkenpersonale, der tilbereder det, og  pædagogerne sidder med, når børnene spiser. 

Fru Hansens kælder blev startet for 20 år siden af Pil og Jan og det har været deres hjertebarn. Jan har været med til at lave økologisk omlægning af institutionerne i Københavns Kommune og har haft økologien som hjertebarn. Da frokost i daginstitutionerne kom på dagtilbudsloven, var modellen i Fru Hansens Kælder en ret god måde at løfte det på. De fleste institutioner har ikke noget veludstyret køkken, og Fru Hansens Kælder gør det muligt for de institutioner at få virkelig god mad alligevel. Vi har en kæmpe faglighed i det vi gør, fordi vi har gjort det i så mange år. Vores koncept er, at vi skifter menu to gange i året og så når man at smage den samme ret seks gange. Det gør vi, fordi eksponering er en kæmpe ting, for hvor godt børnene kan lide maden: jo flere gange den bliver præsenteret, jo bedre kan de lide det. Og her er pædagogernes formidling rigtig vigtig.

Hvad er jeres motivation for at være med i Bælgfrugtspartnerskabet?

Til at starte med havde vi en meget konkret målsætning: for at komme op på de omkring 100 g bælgfrugter om ugen, har vi brug for at komme bælgfrugter i flere ting, fordi vi kan ikke bare servere flere bælgfrugter rå til børnene. Så jeg kunne rigtig godt tænke mig at få bælgfrugter i brød. Og det søgte jeg nogen der ville i partnerskab med os med. Hvis vi kan få bælg i vores rugbrød, så begynder det faktisk at batte en del. 

Og så synes jeg det er et vigtigt fællesskab. Jeg har snakket meget med producenter tidligere, som vil sælge bælgfrugter til mig i tørrede varianter, og det kan jeg ikke bruge. Så bare det at være flere om at synliggøre over for foodservice, at vi er mange, der har brug for en tilberedte bælgfrugter.

Og hvor oplever I de største udfordringer?

At få personalet med på rejsen er den allervigtigste ting. Vi har tre former for voksne: 1) forældrene der står for, hvad de er vant til at spise derhjemme, 2) køkkenpersonalet der skal overbevises om at købe bælgfrugterne hjem, og så har vi 3) pædagogerne der sidder sammen med børnene.Hvis de har holdninger til maden, er det faktisk dem, der har den aller største påvirkning på børnene. Hvis de siger: “ej, det gider du ikke at spise det der”, så kommer børnene aldrig til at spise det.

Vores producenter har også skulle lære at arbejde med bælgfrugterne. Rigtig mange af vores varme retter bliver frosset ned lige efter tilberedningen. Det kommer i bakker til mange institutioner, der  ikke har gryder og opvarmer i ovn. Men bælgfrugter opfører sig anderledes efter frost, og vi har f.eks. oplevet en suppe bliver meget tyk eller en ret bliver meget tynd ved genopvarmning. Det drillede os lidt i starten.

Hvad er din yndlingsret/mad med bælgfrugter?

Det er et super svært spørgsmål og jeg bruger dem jo i alt muligt mærkeligt. Et klassisk svar er jo beluga bolognese, men vores kakaocreme med kikærter er også virkelig god. Det er også en nem måde at få bælgfrugter i mine egne børn på. Vi har både kakaocremen og beluga bolognese på instagram, men vi arbejder også på et opskriftsunivers.

Hvordan arbejder I konkret med jeres målsætning? 

Vi læner os op ad Fødevarestyrelsens anbefaling. For en almindelig voksen siger man 100 g om dagen, men vi fokuserer jo kun på frokosten og kun på børn, så derfor bliver det 80-100 g om ugen. De to gange om ugen vi starter med, er et middel til at nå de 100 g og vi er faktisk u-intentionelt allerede over de to dage om ugen. 

Vi har nogle rigtig dygtige samarbejdspartnere: GO’GRØNT der laver vores kartoffelmos med bælgfrugter, Hanegal, Wooden Spoon, Organic Plant Protein og Årstiderne der bl.a. laver seks spreads til os f.eks. ‘kakaocreme’ med kikærter og en rød 'linse-spread' med peberfrugter. Vi bruger derudover bælgfrugter i vores kødboller, frikadeller og supper, men det skifter også fra menu til menu. Mange tænker, at mad fra sådan nogle firmaer er store fabrikker, men det er bare store gryder. 

Derudover arbejder vi rigtig meget med ‘tryghedsmad’. Tryghedsmad er mad som børn er trygge i at spise. Og når det er der, er deres villighed til at smage på andre ting større. Det kan f.eks. være ketchup. Pasta glider nemmere ned hvis der er ketchup til og den vil fungere som noget der gør det mere acceptabelt at spise. Og tryghedsrammen kan rykkes. Jo flere gange du introducerer en fødevare med tryghedsmad, jo større chance er der for at den vil blive spist. Og det gælder også for voksne.

Partnerportræt

Fru Hansen Kælder, startet af ægteparret Pil Ammundsen og Jan Michelsen, er sat i verden for at gøre det nemt at give børnene gode madvaner for livet. Hver dag bliver der serveret sund og bæredygtig mad med bælgfrugter til mere end 16.000 børn gennem deres madplaner og måltidskasser til mere end 250 daginstitutioner.

Med fokus på økologisk mad og gode råvarer skaber de en tilgængelig måde at servere lækker frokost til børn, der lever op til fødevarestyrelsens kostråd. 

De har endda tre tips til børnemad med flere bælgfrugter:

  1. Smæk på smagen

  2. Eksperimenter med smage og ingredienser

  3. Genkendelighed er guld

Læs mere om de tre tips i artiklen her og besøg dem på deres hjemmeside.


Målsætninger

2026: Vi vil servere bælgfrugt minimum 2 gange ugentligt i gennemsnit.

2030: Vi vil servere 80-100g bælgfrugt ugentligt i gennemsnit.